Overdam Planteskoles nyhedsbrev marts 2017

           
    Overdam Planteskole      
   

Nyhedsbrev

Der er længe siden, at I sidst har modtaget et nyhedsbrev – vi beklager – men nu er det tid til en forårsopdatering på vores aktiviteter her i Overdam Planteskole. Fremover kan man også følge os på instagram @overdamplanteskole. Det er meget informativt, især om græsser, men også med tips og ideer til haven i al almindelighed.

Beskærerkursus

Vi afholder det årlige beskærerkursus lørdag den 11 marts kl. 15.00 (varighed ca. 1,5 time). Vi kommer igennem alt lige fra frugttræer til stauder. Kurset foregår på planteskolen, hvor vi går rundt til forskellige områder for at se beskæringen udført. Et meget vigtigt kursus for dem, der ønsker en optimal have.

Sommerblomstkursus

Lørdag d. 6. maj kl 16.00 har vi sommerblomstkursus, hvor vi præsenterer årets sommerblomster og viserhvordan de går fint i spænd med lave græsser. Igen masser af tips og ideer. Vi deltager i udstillingen CPH Garden fra den 21 juni til den 25 juni. Det bliver en af de største udstillinger der nogensinde har været på dansk grund. Se mere her.

Græsser

En spændende græs-slægt er Sesleria. Vi har fem arter i produktion og det er nogle seje, flotte, spændende, sunde og nemme græsser. De er ret forskellige i form, farve og blomstertidspunkt, og de er alle nemme at have i haven eller i krukkerne. Jeg vil her nævne Sesleria heufleriana som er en meget tidligblomstrende sort. Den får de flotte aks, som I kan se på billedet, allerede i slutningen af februar. Ellers har den en kompakt tue af blade der er grønne på bladoversiden og blålig på bladundersiden. Sesleria nitida er en lidt højere sort, der få sine dekorative aks i maj. En helt ny sort er på vej i år – en yderst rigtblomstrende, lav sort, som har store anvendelsesmuligheder. Vi håber, at I glæder jer lige så meget til en ny sæson, som vi gør!

Sesleria heufleriana

 
Marts '17
 
    Overdam Planteskole, Agiltevej 11, 2970 Hørsholm, 45 86 08 41.