Overdam Planteskole - græs, prydgræsser, elefantgræs, have, planter, bunddækkeplanter, buske, kurser

<body topmargin="0" leftmargin="0"> <font size="5"><b>Kort om planteskolen</b></font> <p>Overdam Planteskole blev grundlagt i 1943 og har derfor mange store træer og buske rundt omkring på det 14000 kvadratmeter store område. Træerne, forskellige småanlæg med buske, græsser, stauder, stedsegrønne og bunddækkeplanter, samt vores 600 kvadratmeter store udstillingshave er med til at skabe et spændende miljø. </p> <p><font size="5"><b>Prydgræsser</b></font> </p> <p>I Overdam Planteskole begyndte vi at "samle" på græsser i 1962. Vi har nu omkring 100 sorter i produktion og mange flere har været afprøvet, men er fundet uegnet p.gr.a. for mange underjordiske udløbere, fare for frøspredning, lighed med græsser, der er mere værdifulde, eller simpelthen fordi de virker kedlige. Vi søger konstant efter nye græsser, men de kommer kun ind i sortimentet hvis de er deciderede forbedringer af det "gamle" sortiment. Vi prøver også selv at udvikle nye sorter. En sort som Calamagrostis acutiflora "Overdam" (naturmutation fundet på planteskolen i 1981) er udbredt i mange europæiske og nordamerikanske planteskoler. Den opnåede guldmedalje ved den Tredie Internationale Blomster-og gartneriudstilling i Bella Center i 1985. Endvidere kan nævnes Carex flacca "Mini" (udgået af sortimentet), Molinia caerulea "Overdam" og det sidste skud på stammen er Miscanthus sinensis "Dronning Ingrid" der blev navngivet i oktober 1997. I 1969 anlagde vi en græsudstillingshave, hvor vore kunder kan se mange fuldt udvoksede græsser. Det er et område, som vi til stadighed fornyer og forbedre med nye spændende græsser, og i den udstrækning der er muligt, vil andre planter også kunne ses anvendt sammen med disse. Græshaven er åben i planteskolens åbningstid. Bemærk vores lidt specielle åbningstid om sommeren. Lidt botanik og historie De enkimbladede, som græsserne henregnes til, har i årtusinder været anvendt til at føde mennesker og deres husdyr. Her tænkes selvfølgelig på korn, majs, ris, hirse, sukkerrør og bambus. Græsserne består af tre ordener, Siv-, Halvgræs- og Græsordenen. De tre ordener af græsægtige planter rummer ifølge Politikkens "Græsser i farver" tilsammen godt 12000 arter. Det samlede antal arter af blomstplanter er ca 170000, så græsserne udgør en stor del af den samlede flora. Endvidere er deres udbredelse på kloden enorm. Derfor skulle dette udbud af robuste græsser også være medvirkende til at vi i fremtiden kan opleve og nyde græssernes anvendelse i haver og anlæg, og ikke "kun" opleve græsserne anvendt som græsplæner, korn og kreaturfoder. Stauder er flerårige, urteagtige planter der visner ned hver efterår og kommer igen hvert forår. Det vi normalt værdsætter ved disse planter er deres farve og blomsterigdom. Prydgræsserne (der også er stauder) besidder ikke nogle prangende blomsterfarver. Selv om mange af dem får nogle flotte aks, er det især på grund af de dekorative blad- og vækstformer, man anvender dem. Enkelte bladstauder som f.eks. Hosta har været anvendt i mange år. Jeg vil selv betegne Hosta som en staude der bør anvendes på grund af bladene, men ofte hører man i detailledet alligevel spørgsmålet: Hvilken farve blomster får den ? Derfor er det egentlig ikke overraskende at en plantegruppe som græsserne, først i de senere år er ved at blive anerkendt som anvendelig i haver og anlæg. Ifølge danske trendforskere går græsserne ovenikøbet en stor tid imøde. Egentlig er det en slags nytænkning at anvende en staude p. gr.a. bladenen og ikke blomsterne. I udenlandsk literatur finder man mange bøger om stauders anvendelighed på baggrund af deres bladformer og mon ikke at man også i danske haver og anlæg i stigende grad vil værdsætte dekorative bladformer som trodsalt har en meget lang skønhedsperiode (ofte hele vækstsæsonnen) fremfor en plante der måske "kun" blomstrer i en kort periode. Den mand der har åbnet vores øjne for græssernes formrigdom og store anvendelighed er den tyske staudegartner og botanikker Karl Foerster . Han levede fra 1874 til 1970. Han grundlagde en planteskole i Potsdam (Berlin), som i sin storhedsperiode i 1950-1960 havde op mod 200 ansatte. Han er forfatter til flere bøger bl.a. "Einzug der Grässer und Farne in die Gärten" , som især tidligere var min egen manual når det galt græsser. Fra denne bog mindes jeg tydelig hvordan han fortalte, at han fandt frem til en af de mange græsser, han har "fundet" og navngivet. Han kørte med tog igennem skoven Bayrischewald og ser pludselig en naturligtvoksende gruppe af Molinia altissima. I blandt dem ser han en plante der skiller sig ud fra de andre, han hiver i nødbremsen, betaler 10 DM i bøde, står af toget og sikre sig en værdifuld plante som i dag bærer navnet Molinia altissima "Karl Foerster". Denne lille historie fortæller lidt om med hvilken glæde og entusiasme Karl Foerster abejdede og det forklarer også lidt om hvorfor han for mange i dag er et slags idol. Fordele ved græsserne Siden slutningen af 70"erne og begyndelsen af 80"erne har vi i Overdam Planteskole bemærket en stadig stigende interesse for prydgræsserne. Hvorfor der skulle gå så lang tid inden haveejeren og især fagmanden (havearkitekter, detailhandlen og anlægsgartneren) kunne se de fordele der er ved at anvende græsserne i haver og anlæg skal jeg lade være usagt, men at der er nogle enorme muligheder i deres anvendelse, er helt sikkert. De bliver så at sige aldrig angrebet af sygdomme og skadedyr. Den eneste vedligeholdelse de kræver er en årlig nedklipning om foråret. Og hvad er mere dekorativt end en stor græs, som klippes ned i marts-april for derefter at vokse og vokse. Græsserne ændre sig fra dag til dag, fra uge til uge, fra årstid til årstid. Om efteråret får mange græsser dekorative efterårsfarver, og i modsætning til buske og træer med kønne efterårsfarver, mister mange af græsserne ikke den gyldne kulør, før de om foråret bliver klippet ned (her tænkes specielt på Miscanthus, Calamagrostis, Panicum m.fl.). Græsserne blomstrer ikke med farverige blomster, men til gengæld får de nogle kønne blade, der er dekorative på alle årstider. At de ikke har blomster med spraglede farver, gør at de er anvendelige til at blødgøre iøjenfaldene farver blandt andre planter. De færreste ville nok plante pink- og orangefarvede planter ved siden af hinanden, men planter man en gruppe grønne græsser ind imellem vil disse skabe ro og harmoni i beplantningen. Dog må man bestemt ikke glemme prydværdien af græssernes aks. En Miscanthus med aks set i modlys en klar vinterdag er en oplevelse uden sammenligning. En Carex grayi med de brunlige morgenstjernelignende aks set med havens vandparti i baggrunden, eller den tætte tue af Pennisetum "Hameln" med de lysebrune aks i forkanten af rosenbedet er bestemt også af stor prydværdi. Prydgræssernes blade kan også "løsne" det bastante indtryk man kan få af en stedsegrøn beplantning, og da stedsegrønne er ens både sommer og vinter, vil græsserne også være med til at vise årstidernes vekslen. Beplantninger med prydgræsser Græsserne virker i udseende både som den mest primitive og enkle plante og samtidig som en yderst moderne plante. Det betyder at de uden problemer kan anvendes i naturnære beplantninger, samt i beplantninger hvor de skal passes ind i prydhaven ved et moderne hus. Som eksempler på det naturnære kan nævnes Deschampsia i grupper med en underbeplantning af Oreganum og Achillea mil. "Summerpastels", eller det helt enkle hvor tre Carex morrowii "Var" danner en fodpose omkring en stor granitsten i det japansk inspirerede anlæg. Som eksempler på det mere sofistikerede har vi Miscanthus "Purpurescens" omkranset af Phlox i sorter eller en beplantning med Rhododendron, hvor en af de højere blomstrende sorter af Miscanthus (for eksempel "Poseidon", "Silberfeder" eller "Undine") plantes i grupper på sydsiden af Rhododendron"erne. Her vil man om foråret kunne nyde blomsterne på Rhododendron"erne (græsserne er klippet ned). Derefter vil den dekorative virkning af græssernes blade og senere aks danne en flot forgrund mod de mørkegrønne Rhododendronblade, der samtidig bliver lettere skygget mod sydsolen af græsserne. Bunddækkende græsser Ofte når vi overvejer bunddækkende beplantninger falder tankerne på Vinca, Asarum, Pachysandra, Cotoneaster, Symphoricarpus med flere, men adskillige græsser udmærker sig også ved en fin bunddækkende effekt. En af de bedste er Luzula sylvatica, som også er stedsegrøn. Den kan blive lidt hærget i vintre med megen barfrost, men tåler kraftig nedklipning (evt. med buskrydder).. Også mange Carex er velegnet, og vi bør bestemt også anvende den dekorative Sesleria heuffeliana, der har et flot spil i de vintergrønne blade, og som i februar-marts får dekorative blåsorte aks. En effektiv måde at anvende græsser til bunddække på er, at "strø" et antal tuedannende græsser ud på det areal, der skal beplantes, for derefter at dække det resterende areal med en lav solid bunddækkeplante som for eksempel Waldsteinia (Guldjordbær). Selvom naturen oftest er den bedste arkitekt, vil den beplantning give et pust af det, vil alle ønsker af et anlæg, nemmelig det lette, enkle og elegante. <script src="http://www.google-analytics.com/urchin.js" type="text/javascript"> </script> <script type="text/javascript"> _uacct = "UA-2317737-1"; urchinTracker(); </script> </body>